Temperaturregulerende
Mange forældre vælger uld til deres børn, fordi det er temperaturregulerende, og sikrer at de små kroppe har en god temperatur i alt slags vejr. Der findes mange lækre uldtyper, med forskellige egenskaber, og når det kommer til temperaturregulering, er Baby Alpaca det bedst klimatiserende vi kan give vores børn på. Årsagen til dette er, at alpakaens pels består af hår, og ikke uld, som andre garnprodukter. Hårenes struktur og fibre gør, at de har en rigtig god isoleringsevne til de kolde dage, og så sørger hårenes glatte overflade for at lukke overskydende varme ud, hvis kroppens temperatur stiger.
Forklaringen på denne fantastiske evne til at regulere kroppens temperatur skal findes i de omgivelser, som alpakaen lever i. I de peruvianske Andesbjerge lever langt størstedelen af verdens alpaka bestand. Temperaturen i disse områder kan variere meget mellem nat og dag, og i de forskellige højder, som alpakaerne befinder sig i.
Blødhed
Baby Alpaca er fantastisk blødt i sig selv, og vi har mange forskellige styles der er lavet af 100% Baby Alpaca. Hos Little Llama har vi derudover også valgt, som de eneste, at sammensætte Baby Alpaca med silke, der tilsammen giver et rigtig lækkert og ekstremt blødt produkt. Alle vores styles i grå og råhvid er sammensat af 80% babyalpaca og 20% silke.
Allergivenligt
Baby Alpaca indeholder ikke lanolin, som andre typer uld, hvilket gør produktet allergivenligt. Børn der normalt ikke kan tåle uld på grund af lanolin, vil derfor godt kunne bruge tøj strikket i Baby Alpaca. Derudover er Baby Alpaca et godt valg til børn med eksem, på grund af garnets blødhed, der egner sig godt til sart eller sensitiv hud.
Helsebringende produkt – godt for kroppen
Baby Alpaca er uden tvivl et lækkert produkt for vores hud på grund af blødheden og den gode akklimatisering til kroppens varme, men produktet har også andre fordele.
Det tøj som vi mennesker har på ligger sig ikke blot på vores hud, vi optager de stoffer, som sidder i vores tøj, igennem huden, og derfor er det vigtigt at det vi tager på, er fri for dårlige produkter.
Baby Alpaca er det man kan kalde et helsebringende produkt, fordi det er et naturligt produkt, som er godt at have på kroppen. Garn fra alpakaer har den fordel, at det kommer i mere end 20 forskellige farver, direkte fra Alpakaen. Derfor er vores styles i råhvid, sort, grå og brun i de farver som er alpakaernes naturlige farver, og derfor findes naturligt i pelsen. Vores få styles i farver er strik farvet med allergitestede farvestoffer, der lever op til de globale standarder.
Se garnets certificeringer på hjemmesiden.
Kommentarer: (1)