Om Little Llama *

Vi trives med at drive et koncept, der er bæredygtig både i produktion, samarbejde, kvalitet og økonomisk. Det er vigtigt for os at tøjet er blødt og behageligt og sundt at bære.

Vi har også eksklusivt strik i silke, cashmere og uld, og kun det bedste og mest luksiriøse strik, for det skal føles så behageligt at have på.

VORES HISTORIE

Little Llama laver lækkert og unikt strik til nyfødte og små børn i de lækreste materialer. Designet er nordisk med et unikt præg og den lækreste bløde kvalitet.

Vi ønsker, at forene de mangeårige traditioner for udvinding af alpaca uld i høj kvalitet fra Sydamerika, med den danske tradition for design og det gode håndværk. Vi har udvalgt de blødeste garner af højeste kvalitet og hele processen laves i samarbejde med designere fra Danmark, som bringer de bedste nordiske traditioner sammen med naturligt garn af højeste kvalitet fra Sydamerika.

Alle vores produkter er strikket i 100% baby alpaca og baby alpaca med silke, som er fantastisk dejligt for dit barn at have på kroppen. Baby alpaca uld hører til de fineste garntyper på verdensplan som appellerer til os, der både er miljø- og modebevidste.

DRIVKRÆFTERNE BAG LITTLE LLAMA

Drivkræfterne bag Little Llama er Helle og Nicoline. Nicoline fandt på et ophold i Peru, frem til en af verdens mest eksklusive og bedste garner, som danner grundlaget for alt Little Llama tøj idag. Helle har mange års professionel erfaring med børn og allergi fra det danske sundhedsvæsen, samt et stort naturligt fokus på at drage omsorg for børn gennem et sundt miljø. Sammen ønsker vi at drive en bæredygtig virksomhed, med tanke på sundhed, miljø, genbrug og allergivenlighed. 

CSR – CORPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY

Vi ønsker en bæredygtig og etisk produktion.

Dyrene går frit i Andesbjergene i forureningsfrie omgivelser, og farmerne klipper dem 1-2 gange årligt. De sælger deres garn til et peruiansk garn firma, som omdanner den klippede pels til det skønneste garn. Vi indkøber garnet, der er udvundet på den mest naturlige måde. En fair samhandel med farmere og garnproducenter i Peru er vigtigt for os. Garnet er certificeret med guld alpakaer og der er er økocertificeringer.

Licens guldalpaca for bedste garn  

Den ultimative CSR-strategi er et bæredygtigt design. I processen tages der hensyn til miljøet og forbruget af ressourcer. Ved alpaca strik medtænkes miljøet, idet tøjet sjældent behøver at blive vasket. Samtidig gør det stærke og elastiske garn, at dit strikprodukt holder i mange år. Vi vil derfor opfordre til, at tøjet recycles, når dit barn ikke kan passe det længere eller det gemmes til det næste barn.

Vi håber, at du kan lide det du ser og mærker ! 

Little Llama babybillede   

 

Fairtrade

Little Llama arbejder sammen med Michell group som er et socialt ansvarligt  garnfirma i Peru. Internt arbejder de med fairtrade.

Alt Little Llamas alpaca garn kommer fra Peru.