Vaskeanvisning for cashmere

VASKEANVISNING FOR CASHMERE

Cashmere er en af de fineste naturlige fibre i verden, og vores cashmereprodukter er produceret for at holde i lang tid.

Cashmere af høj kvalitet har den særlige egenskab, at den bliver pænere og blødere efter brug og vask. Ja, mange synes faktisk, at deres cashmerestrik bliver bedre og bedre med tiden.

I øvrigt kan du regne med at vort cashmeretøj holder sin facon og sine mål meget godt ved vask.

Du kan med andre ord have glæde af din cashmere i mange år, hvis du plejer den rigtigt. Her er vore anbefalinger:

 

VASK

Cashmere har en helt unik selvrensende effekt, hvilket betyder at lugt forsvinder fra tøjet, så egentlig behøver du ikke vaske cashmere særligt tit. Ofte er det nok at hænge tøjet ud i den friske luft eller tage den med på badeværelset, når du tager brusebad.

Men hvis du ønsker at gøre tøjet ekstra blødt og fyldigt, kan du vaske den af og til. Det er en god idé at fjerne evt. pletter, da mad- og fedtpletter undervejs.

Vi anbefaler følgende vaskebehandling:

I maskine på et sikkert uldvaskprogram 30°C eller håndvask 30°C.

Det er faktisk mere skånsomt for cashmere at blive vasket i maskine end håndvasket. Med maskinen sikrer man også den helt korrekte temperatur.

I vaskemaskine

  • Vask helst cashmere i en vaskepose
  • Vask sammen med lignende farver
  • Brug et fint uldvaskemiddel til cashmere.
  • Undgå skyllemiddel.
  • Tørretumble ikke.

Håndvask, hvis du håndvasker

  • Æg cashmere tøjet i en balje, lad ikke cashmere tøjet ligge i blød i længere tid end max 5 minutter.
  • Pres blidt vaskevandet gennem cashmeretøjet – vrid eller skrub ikke.

Tørring

  • Lad cashmere tøjet tørre på et håndklæde på en plan flade og i udstrakt form.
  • Stræk i facon mens cashmeretøjet er fugtigt.
  • Du kan også rulle cashmeretøjet glat ind i et rent håndklæde og lade det tørre ved stuetemperatur.
  • Hæng aldrig fugtigt eller vådt cashmeretøj på en bøjle, så vil tøjet blive strukket ud af facon.
  • Læg ikke tøjet til tørre i direkte sollys eller i stærk varme - da det kan blive bleget.

Strygning

  • Man kan stryge tøjet med damp på uld-indstilling (ca. middelvarme = 2 prikker).
  • Stryg med et håndklæde/viskestykke mellem strygejernet og cashmeretøjet.

 

Fjerne pletter

Pletter vaskes som en almindelig vask. anbefalet ovenfor. Det er vigtigt ikke at skrubbe eller gnide pletter af cashmere, da det kan ødelægge cashmerens fibre. Lykkes det ikke at fjerne pletten, anbefaler vi, at du kontakter et renseri.

 

OM BRUG & OPBEVARING

Hvis du passer godt på dit cashmerestrik, kan det holde i mange år. 

Vi anbefaler:

  • Giv dit cashmerestrik mindst en dags hvile efter brug.
  • Lad det gerne hænge ude i den friske luft en dag.
  • Lad kun dit cashmerestrik hænge på bøjle i kort tid (max få dage). Når cashmerestrik hænger i længere tid strækkes den ud af facon.
  • Opbevar din cashmere liggende, i et skab eller en skuffe.
  • Hvis du lægger din cashmere væk i en sæson, så skal du sikre dig, at din cashmere er ren, før du lægger den væk. Fold cashmeren i en bomulds- eller plasticpose, gerne med cedertræ eller lavendel for at holde møl væk.
  • Du kan slå evt. møl og insekter ihjel ved at komme cashmeretøjet i fryseren i et døgn. Sørg for at det ligger i en tæt frysepose.

FNULDREN

Al cashmere strik fnuldrer i starten, men generelt fnuldrer høj kvalitet – superior – cashmere mindst. Du vil især opleve at det danner fnuldre under armene og hvor strikken gnidder mod hinanden. Efter en tids brug og nogle vaske holder den stort set op med at fnuldre. Det hænger sammen med, at superior cashmere næsten udelukkende består af lange fibre, og de fnuldrer mindre end de korte fibre, som billig cashmere er produceret af.

Der er også andre faktorer, som har betydning for, hvorvidt cashmere fnuldrer. Disse faktorer er især, hvor tæt tøjet er strikket, og hvor tynd cashmeretråd, der er brugt. Wuth produkter som er strikket i særdeles tynd tråd og i høj gauge (strikkefinhed), fnuldrer derfor meget lidt.

Du kan fjerne fnuller på følgende måder…

  • Med en uldkam. Læg cashmerestrikket på en plan flade, for eksempel et strygebrædt. Træk kammen over strikken nogle gange. Sørg for at trække kammen i samme retning hver gang. Det tager få minutter og er skånsomt for cashmeren.
  • Forsigtigt med fingrene. Det tager lidt tid, men er også skånsomt.
  • Med en uldkam eller en elektrisk fnugfjerner. Den elektriske er effektiv, men du skal passe på, at den ikke skærer hul i dit cashmerestrik. Er god til løst strikket tøj.

Fjern gerne fnuller før vask. Når du har vasket dit cashmerestrik, vil det føles blødere og mere vamset - og langt mindre fnuldret.

Nogle anbefaler også, at man lægger sit cashmerestrik (i en frysepose) i fryseren i et døgn, hvis man vil pifte det op.